
Love at
first slice
Slicebar er et mobilt pizzakoncept dedikeret til det kompromisløse håndværk.
Vores passion er at formidle den autentiske napolitanske pizzakunst. Det gør vi både på engagerende hands-on workshops, hvor du selv lærer at mestre dejen, og når vi rykker ud med vores ovne for at levere skræddersyet catering til alt fra store events til intime privatfester.
For os opstår nogle af de bedste minder omkring fantastisk mad – uanset om du selv tilbereder den eller blot lader os servere den.

For Sebastian er pizza ikke bare et måltid – det er en livsstil. Han er en af ildsjælene bag Slicebar og indehaver af restaurant Fru Geest Upstairs i Aabenraa. Både Sebastian og hans restaurant er officielt certificeret af Associazione Verace Pizza Napoletana (AVPN) i Napoli.
Som inkarneret pizzanørd drives han af en evig nysgerrighed og den dybeste respekt for de autentiske italienske traditioner. Hans største motivation er at nørde håndværket til perfektion og dele sin store passion med deltagerne på vores workshops.


